Væsner

Basilisk: Dette væsen har fået sin egen side.	Link: Basilisk

Charybdis: Charybdis var et mægtigt havuhyre som lå overfor et andet havuhyre, nemlig Skylla. Charybdis blev set som en legemliggørelse af den farlige og altomslugende malstrøm. Ca. 3 gange om dagen startede den som en vaskemaskine og opslugte alt der kom nær. Senere hen har man lokaliseret den til at have været ved Messinastrædet.

Chimaera: Chimaera var barn af Typhon og Echidna. Det havde tre hoveder; ged, løve og slange. Dens krop var også opdelt i alle tre dyr. Forreste del var løve, miderste ged og bagerste del inklusiv halen var en slanges. Endvidere kunne den spytte med flammer. Det var sagt at Amisodarus; kongen af Caria opfostrede det og opdrog det til at angribe og terroriserer Lycia. Kongen af Lycia hidkaldte Bellerofon som dræbte Chimaera.

Gorgonerne: Disse var en gruppe af tre søstre som boede længst mod vest. De var kvindelige uhyrer med skrækindjagende ansigter og bilkke der forstenede. Deres navne var Stheno (kraft), Euryale (den langtrækkende) og Medusa (herskerinde). Dog var kun Medusa dødelig. De er døtre af Phorkys og Ketos, og deres søstre er Graierne og Hesperiderne. De afbildes med slangehår, vinger og hugtænder. Man mente at Gorgonhoveder på templer og grave værnede mod onde magter.	Link: Medusa

Grif: Griffen var et mægtigt og stærkt væsen. Den halvdel der var en løve var 8 gange større end en normal løve og ørnedelen 100 gange mægtigere. Den levede primært i bjergene hvor den let kunne skjule sig for uvelkomne gæster. Griffen var så stærk at den kunne bære en hest med rytter og flyve væk med ham. De blev nogle gange brugt som gudernes ridedyr som f.eks. med hævngudinden Nemesis der havde en vogn der blev trukket af flyvende griffe. Det var meget almindeligt at bruge dele fra griffens krop som talismaner. Dens kløer mente man blev sorte ved berøring af gift.	Link: Nemesis

Hydra: Dette væsen mindede meget om en søslange, bortset fra at den havde hele ni hoveder. Den levede i de sumpede områder i det sydlige Argolis, hvor den overfaldt mennesker og dyr. Mange forsøgte at dræbe den, men endte selv op døde, i det Hydraens midterste hoved var udødeligt, og for hvert andet hoved den mistede, voksede der et nyt ud. Nogle har endda sagt, der voksede to nye ud for hvert eneste, der blev hugget af i kamp. Hydraen blev dog til sidst overvundet af Herakles, der begravede det udødelige hoved under en klippesten og brændte de andre.	Link: Herakles

Kentaur: Denne har fået sin egen side.	Link: Kentaur

Kerberos: Underverdens vagthund som var afkom efter uhyrerne Tyfon og Echidna. Af søskende havde den brødrene Hydra og Chimaira. Hele tre hoveder havde dette væsen og en mægtig slange som hale. Det blev sagt, at den var så frygtelig at se på, at man blev til sten ved synet. Skummet der dryppede fra dens fråden var eftersøgt af jordiske hekse som gift. Som den blodhund han var, fungerede han som vagthund ved underverden, hvor han her standsede alle, der prøvede at komme tilbage til de levendes rige. Kerberos kunne nu godt være venlig, hvilket han altid var ved dem, der ankom til dødsriget. Han boede i en hule, som vendte ud mod Styx, hvilket var perfekt for overblik.

Kykloper: Dette er en slægt af vilde kæmper og menneskeædere med kun et øje i panden. Af Kykloper kan f.eks. nævnes de tre sønner af Gaia og Uranos med navne Brontes (tordeneren), Steropes (lyneren) og Argos (den gnistrende). De er brødre til Titanerne og Hekatoneheirerne. Disse tre sønner var dem som hjalp Hefaistos i hans vulkanske smedje med at fremstille Zeus' tordenkiler. Foruden dem kan også nævnes Kyklopen Polyphemos kendt fra Odysseusen.	Link: Argos, Zeus, Hefaistos, Polyphemos

Ladon: Ladon var en dæmonisk slangedrage med 100 hoveder. Han var søn af Phorkys og Ketos. Sammen med Hesperiderne vogtede han de gyldne æbler indtil Herakles dræbte ham. Nu kan han ses på himlen som stjernebilledet Draco.

Lamier: Disse væsner var løve/hundeagtige og havde hoved og bryster som en kvinde. Primært åd de mænd og børn.

Minotauros: Væsnet her var halvt tyr og halvt menneske. Overkroppen tyr med en tyrs hjerne og resten menneskeligt. Han blev født af Pasiphaë, der var Kong Minos' hustru. Pasiphaë blev forelsket i en hvid tyr, og ud af deres lidenskab kom Minotauros. Kong Minos spærrede efter fødselen væsnet inde i labyrinten på Knossos og krævede derefter hvert 7. år en ofring. Ofringen bestod af 7 unge mænd og 7 unge kvinder af høj status fra Athen, som blev udleveret til Minotauros. Af dette er det nemt nok at dømme, at Minotauros spiste menneskekød. Theseus overvandt dog tilsidst væsnet og dræbte ham.	Link: Minos, Theseus

Otos & Efialtes: Dette var nogle jætte tvillinger som var blevet avlet af Poseidon. Hvert år voksede de en alen i bredden og 1 favn i højden. Da de blev ni år gamle stablede de bjerget Ossa oven på Olympos og ovenpå igen stablede de Pelion. De stablede bjergene for at kunne nå Olympen. Efialtes ville have Hera og Otos ville have Artemis. De tog Ares til fange som senere blev befriet af Hermes. En myte mener at Apollon og Artemis dræbte brødrene mens en anden beretter at Artemis forvandlede sig til et rådyr og stilte sig imellem dem. Begge fik lyst til at ramme rådyret men Artemis fjernede sig og de dræbte hianden istedet.

Sfinks: Dette væsen var sammenstykket af tre ting. Den havde nemlig en løves krop, en ørns vinger og en kvindes hoved. Senere hen udviklede den barm. Den blev sendt til byen Theben af gudinden Hera som en forbandelse hvor den sad og stillede de forbipasserende gåder. Hvis man ikke kunne løse gåden betød det døden. Den flåede sine ofre med sine skarpe kløer og til tider bed den hovedet af dem. Gåden lød: "Hvad er det, der går på fire ben om morgenen, på tre om aftenen, og som er svagest når det går på fire?". Ødipus løste gåden i det han svarede mennesket. Vi starter livet som spæde ved at kravle og sidst i livet går vi med stok. Efter Ødipus havde løst gåden kastede Sfinksen sig ud fra klippen og døde.	Link: Ødipus

Xanthus: Dette var et afkom efter Harpyien Podarga og Zefyr (vestenvinden). Den var en ud af to udødelige heste der besad evnen af menneskelig tale. Xanthus tilhørte Achilleus som havde arvet hestene efter sin fader kong Peleus af Fthia. Peleus havde fået den i gave fra guderne ved sit bryllyp med Thetis. Achilleus tog Xanthus og Balius med sig til Troja hvor de klarede sig godt selvom de var urolige ved blodbadet. Xanthus advarede Achilleus om at hans død var nær hvorefter hesten blev slået med stumhed af Erinyerne.	Link: Achilleus