Rune alfabetet har fået navn efter de 6 første tegn  i den ældre futhark. |
|
|
|
Klik for større billede |
|
|
|
| Den ældre futhark består af 24 tegn og kaldes også den germanske runerække. Denne futharks
storhedsperiode lå år 200-500 e.kr. 500-700 e.kr. fungerede så som en slags overgangs periode til nye alfabeter. De latinske bogstaver
kom frem efterhånden som kristendommen slog igennem. Dette gjorde at futharken derefter kun blev brugt i Skandinavien og
lande påvirket af Skandinavien. |
|
|
|
| Den yngre futhark består af 16 tegn og blev brugt ca. 750-1050 e.kr. dvs i vikingetiden. Brugen af runer
spredte sig til Norge og Sverige samtidig med at vikingerne bragte dem med sig til de lande de plyndrede. Dette var lande som England,
Irland, Hebriderne, Østersølandene og Rusland. Senere bredte det sig så til Færøerne, Island og Grønland. I denne Futhark talte
man om to udgaver. Udgaverne var lang- og kortkvistruner. |
|
|
|
| Den middelalderlige futhark består af 23 tegn. Den sproglige ændring der begyndte med vikingetiden fortsatte og
man fandt ud af at 16 tegn ikke var nok. På Svend Tveskæg's tid (985-1014) begyndte de stugne runer at komme frem. Dette var almindelige
runer der blev udstyret med en prik eller streg for at vise at de repræsenterede en anden lyd end ellers tiltænkt. |
|
