Helte & Heltinder

Achilleus: Denne helt har fået sin egen side.

Link: Achilleus

Alkestis: Alkestis er en græsk heltinde der valgte døden for at redde hendes kærlighed. Da hendes mand skulle dø valgte hun at dø i hans sted. Herakles så dette som værende en handling gjort ud af troskab og bortrev hende derfor fra Thanatos. Derefter førte han hende tilbage til hendes familie.

Alkmene: Denne heltinde har fået sin egen side.

Link: Alkmene

Amphion & Zethos: Begge var græske helte og grundlæggere af Theben. De var tvillingesønner af Antiope og Zeus. Amphion blev opfostret af Muserne og var derfor en mester i sang og strengespil. Ved opførelsen af Theben fik han stenene til at adlyde tonerne af hans lyre. Da Amphion mistede sin elskede hustru Niobe og alle deres børn begik han selvmord. Zethos derimod var hyrde og jæger. Endvidere var han gift med Thebe.

Links: Antiope, Muserne, Zeus

Andromeda: Andromeda var en græsk heltinde og prinsesse. Hun var datter af ætioperkongen Kepheus og dronning Kassiopeia. Hendes ægtemand var helten Perseus som reddede hende.

For at bøde for hendes moders brøde blev hun på Poseidon's befaling lænket til en klippe ved havet. Her var det så meningen at uhyret Ketos skulle æde hende. Persues kom hende dog til undsætning og gjorde hende til hans hustru.

Myten om Andromeda og Persues findes på himlen som stjernebilleder i det alle personer fra myten findes der. Kepheus, Kassiopeia, Perseus, Andromeda og Ketos.

Andromeda.jpg (55634 bytes)

Antigone: Antigone var en græsk prinsesse og heltinde. Hun var datter af Ødipus og Jokaste, og søster til Eteoklas, Polyneikes og Ismene. Efter hendes mor havde hængt sig og hendes fader revet sine øjne ud ledsagede hun sin blinde fader på hans rejse gennem Grækenland indtil han døde.

Da hun senere kom tilbage fandt hun hendes broder Polyneikes død og begravede ham mod hendes onkels kong Kreon forbud. Som straf blev hun levende muret inde i en klippehule. Hendes fætter og trolovede Haimon som var Kreon's søn prøvede at befri hende men på det tidspunkt havde hun allerede hængt sig. Haimon begik selvmord efter at have fundet hende død.

Bellerofon: Bellerofon kom fra byen Korinth og var søn af Glaucus. Egentlig var han født med navnet Hipponous men da han dræbte en fremtrædende korinthier skiftede han i landflygtighed til navnet Bellerofon der betød "Bellerus' morder".

Da Persues huggede hovedet af gorgonen Medusa opstod der af blodet den bevinget hest Pegasus. Bellerofon var meget betaget af den og som hjælp gav Athene ham derfor en særlig tøjle så han kunne tæmme den. Var også Pegasus han kom ridende på da han overvandt uhyret Chimaera.

bellerophon.jpg (23012 bytes)

Link: Medusa
Dido: Dido var foruden at være en heltinde også dronning og grundlægger af Karthago (888 f.kr,). Hun var datter af kong Belos af Tyros og søster til Pygmalion. Hendes ægtemand var Sychaios og hendes elsker var Æneas.

Kong Jarba kom med adskillige tilnærmelser som Dido afviste afhensyn til hendes søsters mand som var blevet myrdet. Da kong Jarba så begyndte at true hende begik hun selvmord ved at smide sig på bålet.

dido.jpg (152814 bytes)

Elektra: Elektra var en af de græske heltinder. Hun var datter af Agamemnon og Klytaimestra, søster var hun til Iphigeneia, Chrysothemis og Orestes. Som ægtemand valgte hun Pylades. Af sin moder og dennes elsker Aigisthos blev hun udsat for mange fornedrelser og da det blev hende for meget ansporede hun sin broder Orestes til blodhævn.

Epimetheus: Denne heros var søn af titanparret Japetos og Klymene. Broder var han til Prometheus og Atlas. Trods hans broder Prometheus' advarelser tog han imod Zeus' gave og giftede han sig med Pandora hvilket udløste alskens ulykker over menneskene. Fader var han til Pyrrha.

Hektor: Han var den ældste søn af Priamos, kongen af Troja. Han var den tapreste af de trojanske krigere og ingen havde nogensinde overvundet ham før han ved en fejltagelse dræbte Patroklos, Achilleus’s nære ven. Derefter blev han opsøgt af Achilleus som dræbte ham og slæbte hans lig rundt om Patroklos’ grav i 12 dage.

Herakles: Denne helt har fået sin egen side.

Link: Herakles

Ikarios: Ikarios var en heros fra Athen og fader til Erigone. Engang tog han så gæstfrit imod Dionysus at denne gav ham en gave. Gaven var en drue og anvisninger om hvordan Ikarios skulle dyrke vin.

Den første vin Ikarios lavede lod han sine medborgere smage. Disse troede sig forgiftet og dræbte og begravede derfor Ikarios. En hund ved navn Maira førte derefter Erigone til hendes faders grav hvor hun hængte sig af bar fortvivlelse. Begge blev de sat på stjernehimlen som stjernebilleder. Bootes (oksedriveren) og Virgo (jomfruen).

Ikarios.jpg (66657 bytes)

Ikaros: Ikaros var en græsk heros og søn af Daidalos. Sammen med sin fader blev han indespærret i Labyrinthos af  Minos. Så de kunne flygte lavede hans fader dem vinger af voks og fjer. I flugten kom Ikaros dog for tæt på solen hvorefter voksen smeltede og han styrtede ned i havet. Havet han ramte har siden heddet det Ikariske hav.

ikaros.jpg (7216 bytes)

Iphigeneia: Denne heltinde har fået sin egen side.

Link: Iphigeneia

Jasion: Jasion var en halvgud og en dødelig heros fra Troja. Han var søn af Zeus og Plejaden Elektra. Broder var han til Dardanos og han skulle have været Demeter's elsker. Han endte sine dage af et af Zeus' lyn.

Links: Elektra, Zeus

Jason: Denne helt har fået sin egen side.

Link: Jason

Koronis: Koronis eller Coronis var en heltinde fra Thessalien. Hun var datter af Phlegyas og søster til Ixion. Med Apollon var hun moder til Asklepios. Mens Koronis var gravid kom en hvid krage til Apollon og meldte ham at Koronis havde indledt et forhold til den dødelige Ischys. Apollon skød derfor hans elskede med en pil hvorefter han reddede sin ufødte søn fra hendes skød og satte ham i pleje hos Cheiron. Af sorg over Koronis gjorde Apollon kragen sort hvorefter alle krager har været sorte.

koronis.gif (14302 bytes)

Meleagros: Meleagros eller Meleager på latinsk var en heros som deltog i Argonautertoget og den Kalydoniske jagt. Hans navn betyder "jagtven" og han var en søn af kong Oineos og Althaia. Hans hustru var Kleopatra.

Kun 7 dage gammel blev det spået af moirerne at han ville dø når brændet på ildstedet brændte ud. Derfor skyndte hans moder at tage brændet ud og gemme det. Efter Meleagros havde nedlagt det Kalydoniske vildsvin røvede Althaia's brødre skindet fra det hvilket gjorde at Meleagros dræbte dem. Althaia smed i sin vrede derover brændet på ildstedet hvorefter Meleagros døde. Hans moder og hustru græd så meget over hans død at Artemis forvandlede dem begge til perlehøns.

Odysseus: Denne helt har fået sin egen side.

Link: Odysseus

Penelope: Denne heltinde har fået sin egen side.

Link: Penelope

Sidst Opdateret: 22-11-2008 03:21:31
Copyright © 2002 - 2010 Nathali Eg